søndag den 24. marts 2013

Så er det allerede søndag aften, sikke hurtigt de weekender går, alt for hurtigt.

Jeg har lavet et lille kort, men ellers har jeg mest syet i denne weekend, jeg er næsten færdig med toppen til et slumretæppe, sidste weekend syede jeg toppen til at senge tæppe, det var lidt snyd, ikke rigtig snyd, men hele midterstykket er et stykke stof, som skal håndquiltes tæt og fint, det bliver spændende at komme i gang med. Jeg blev ikke helt færdig med slumretæppet i dag, fordi jeg skulle færdiggøre en quilt til Armani i Illum, jeg skal nok lægge et billede på senere, men jeg skal lige aflevere det til dem først, før jeg lægger det ud på nettet.

Nå tilbage til kortet, det er i nogle lidt anderledes farver, end jeg plejer at bruge, men sommetider, må man udfordre sig selv lidt :-)

 
Søde prinsesse Tilda :-)

 
En papir rulle lavet af en side fra en gammel bog, købt på loppemarked.
 
 

onsdag den 20. marts 2013

Hej igen :-)

Jeg har lavet nogle små pynte-pins til at sætte på mine kort, de er lidt korte, fordi jeg har brugt knappenåle, perlerne er limet fast med Glossy Accent, det fungerer super godt.

Jeg ville gerne finde nogle hattenåle, som jo er noget længere, men de er svære at finde, jeg har kun kunnet finde nogle til 14,- kr. stykket, det synes jeg er lidt heftigt, når de er helt uden pynt, så hvis der er nogle af jer derude, som ved hvor man kan købe knappenåle/hattenåle, som er ca. 8-12 cm lange, så vil jeg blive rigtig glad.


 
Hygge Ea

mandag den 18. marts 2013

Hjemme igen :-)

Så er 10 lange uger på skolebænken på Falster endelig overstået, og jeg er hjemme igen. Undervisningen har været både god og dårlig, men det bedste er, at jeg har lært nogle skønne mennesker at kende, og det er jo en dejlig ting.

Så nu skal der nok komme lidt mere opdatering her på bloggen, det lover jeg ;-) her er til at starte med et lille kort 15 x 15 cm.

 
Igen en dejlig Tilda, hun holder det sødeste lille patchwork hjerte i hånden.
 
 
 
Her er et billede af hende tæt på, hun er da ikke til at stå for, de søde blomster er fra Magnolia Doohickeys.



 
Indeni og nedenunder bagsiden, den søde stjerne dir på bagsiden er fra Spellbinder.

 
Jeg har stemplet en lille mini Tilda med favnen fuld af buttede hjerter i det nederste hjørne.

 
I øverste højre hjørne er der en lille flagranke, det er en Spellbinder die, og bogstaverne er fra Pion. Papirerne er denne gang blandede fra Maja Design og Pion.

 
Og alle de dejlige blomster :-))
 
 



 
 
 




fredag den 1. marts 2013

Juhuu, så blev det week-end igen, jeg skal godt nok sy i denne week-end, jeg er i gang med en quilt for Armani i Illum, og det skal snart være færdigt, men der er alligevel blevet tid til at lave en lille blok holder. Den kan foldes sammen som et kort, så den er også sød som en værtindegave.


 
Det er et easelcard, hvor jeg bare har lavet en lille "kasse" foran, som blokken kan ligge i, og når papiret er brugt, kan man bare lægge en ny blok i.

 
Ideen har jeg set på Marianne Skjeldsteds blog :-)

 
En dejlig Tilda med ballon, malet med Distress Inks, standset ud med en Spellbinder die, og pyntet med lidt stempler.

 
Blomsterne har fået Glimmermist fra Tattered Angles, min yndlingsfarve "Old Lace".

 
Sådan ser "kortet" ud, når det er foldet sammen. 

 
Hun er da dejlig ;-)

 
Også lidt blomster nede foran blokken.
 
Rigtig god week-end Ea